


Fredag tog vi alle tre til Esbjerg og overnattede hos mine forældre. Lørdag formiddag efterlod Jens og jeg Sønnike til mormor, morfar og moster Stine og drog nordpå til Viborg, som vi stadig synes også er "vores by", selvom vi egentlig kun boede der i halvandet år - 1999-2001.
Vi havde bestilt billetter til Pirates of the Caribbean: At worlds end, som v så allerede om eftermiddagen ( ellers ville jeg falde i søvn - uanset HVOR spændende, den var - A-menneske..). Den var som forventet superfed, og som ved den forrige POTC spottede jeg straks en skuespiller, som jeg kendte fra en serie: Denne gang piraten Tai Huang som jeg genkendte som superskurken fra Secret Service i Prison Break, nemlig special agent William 'Bill' Kim, som bliver spillet af Reggie Lee - han ser dog noget anderledes ud som pirat, må man sige - desværre kan jeg ikke finde et billede af ham som Tai Huang!
Fed, fed film! Helt klart den bedste af de tre film i serien! Det var absolut toppen at se Keith Richard som Jack Sparrows far!! Husk i øvrigt at blive siddende helt til ALLE rulleteksterne er færdige..
Efter filmen tjekkede vi ind på Golfhotellet (hvor vi også boede, da vi blev gift i Viborg Domkirke i 2001..) og tog dernæst ud at spise på Arthur hvor vi fik det lækreste mad og hyggede os. Vi sluttede aftenen af med en Liberty Ale på Morville . Det var bare superhyggeligt at være afsted bare Jens og jeg, det er over halvandet år siden, vi sidst har været alene afsted mere end en enkelt aften.
Søndag sov vi længe...og så kørte vi ud til Asmild og besøgte Andrea, Kathrine og Morten, det var som sædvanligt hyggeligt at se dem igen. Søndag eftermiddag tog vi så tilbage til Esbjerg, hvor vi kom hjem til en superglad dreng som i den grad havde hygget sig hos mormor og morfar!
Aaarh...Perfekt weekend! Det må vi snart gøre igen!
2 comments:
Ikke så ringe en dag med en kæresteweekend med manden. Hvor romantisk!
Jeg er som sædvanlig ikke så hurtig, men vi fik set "Worlds end.." sidste week-end - FED - SJOV-GOD OPLEVELSE
Post a Comment