Stakkels Jens havde influenza hele Kr. Himmelfart. Nu kan jeg ikke prale af at være verdens mest tålmodige kone, desværre (og dog..), så efter at han havde ligget i sengen i to dage var jeg ved at gå ud af mit gode skind, så da det var ved at kulminere i puslespilsskænderier (Må man spise brikkerne i stedet for at rydde op, hvis man alligevel ikke vil lave puslespil men blot sabotere?..) med vores søn, bad han mig finde en eller flere at tage ud at spise og/eller i biografen med (eller i det hele taget bare smutte ud af huset og få noget luftforandring, så jeg var til at holde ud at være sammen med, når jeg kom tilbage)..
Det skulle han ikke sige to gange, og heldigvis var Pia også klar på at komme ud af huset, så hun efterlod også mand og barn, og så tog vi på Spoon, hvor vi fik sushi, og efterfølgende så vi Kunsten at græde i kor!
Da jeg stort set kun læser krimi´er, er jeg en af de eneste, åbenbart, der ikke har læst bogen, men jeg tror også at filmen er mere end nok til mig. Puh, den var god - men puh, hvor var den også forfærdelig! Havde vi set den i TV, havde jeg nok slukket, fordi den næsten ikke var til at holde ud at se! Den kan klart anbefales, men det er i hvert fald en film, man skal være i "humør" til!
Dejligt at hygge med Pia igen - det er alt for længe siden!!
1 comment:
Åh ja - kender det! 2 dage er da osse urimeligt længe at lægge sig syg - hvad tænker han på! ;-)
Kvinder kan muligvis være dygtige til at passe syge børn og gamle mennesker men mænd - de skal sgu da holde hjulene igang, ud og jage nogle vilde dyr, lave økser af sten eller ben eller noget.
Ikke ligge under en lummer dyne og klynke... DER sætter vi grænsen kammerater!
Post a Comment