Jeg har mistet stemmen - simpelthen - den er helt væk!
Havde influenza i sidste uge, var sygemeldt onsdag til fredag. Lørdag havde vi "fix legepladsen-dag" i børnehaven om formiddagen og da begyndte jeg så småt at blive hæs, sådan på den sensuelle måde (bildte jeg mig ind..).
Tog til Århus og besøgte min gravide søster og søndag morgen (da jeg vågnede ved at min søn sagde Jeg elsker dig af hele mit hjerte (Åååååårrrrh...! Det er noget han har lært fra en bog "Af hele mit hjerte" - men stadig - Ååååårrrrrh!)) var min stemme bare helt væk! Det er superirriterende - virkelig!
Og det giver forviklinger - fx gik vi tur i Århus og debatterede hvad vi skulle have med hjem til aften. Kathrine og jeg ville have sandwich fra DeeDees og Jens var hooked på kinesisk. Jens og Ruben gik noget foran os andre, da Morten sagde at han nok ville have shwarma. Jeg hvisker (!) at det vil Jens nok også gerne så, men Kathrine og Morten vil ikke lade mig spørge (eller spørge FOR mig..) til Jens om han også vil have det, for selvfølgelig skal han da ha kinesisk, hvis han vil det. Men jeg ved jo at Jens måske GERNE vil ha shwarma, når han ser, Morten har købt det, så jeg forsøger at sige/hviske det til Jens, som ikke forstår mig (også fordi K & M bliver ved med at sige Nej Nej - for at Jens ikke skal tro det er DEM der siger at Jens SKAL have shwarma..), men Jens bliver mere og mere sur og forstår ikke hvad jeg siger - og jeg bliver sur, fordi jeg bare ikke kan gøre mig forståelig! Og endelig går det op for Jens at jeg ikke står og skælder ud og siger SVAR MIG! men blot spørger om han ville være interesseret i at få shwarma! Han var interesseret, da det kom til stykket, i øvrigt!
I dag er status quo, så jeg har følt mig som en idiot på arbejdet, når jeg har forfulgt folk og klappet af dem for at få opmærksomhed.. Jens troede i øvrigt bare jeg skyndte på ham og Ruben i morges, når jeg klappede - i stedet for at stoppe op og lytte til mine hviskende beskeder om afhentning i børnehave, påmindelser om sønnikes indsmøring af solcreme mm, så han gik konsekvent den MODSATTE vej, når jeg klappede, istedet for at lade mig komme hen og hviske til ham.. ALTSÅ!
Nå ja - og det er officielt umuligt at bede sin søn opføre sig ordentligt dvs. sætte sig ned og spise med gaffel fremfor fingre og i det hele taget bare slappe lidt af under maden, når man ingen stemme har!
Havde influenza i sidste uge, var sygemeldt onsdag til fredag. Lørdag havde vi "fix legepladsen-dag" i børnehaven om formiddagen og da begyndte jeg så småt at blive hæs, sådan på den sensuelle måde (bildte jeg mig ind..).
Tog til Århus og besøgte min gravide søster og søndag morgen (da jeg vågnede ved at min søn sagde Jeg elsker dig af hele mit hjerte (Åååååårrrrh...! Det er noget han har lært fra en bog "Af hele mit hjerte" - men stadig - Ååååårrrrrh!)) var min stemme bare helt væk! Det er superirriterende - virkelig!
Og det giver forviklinger - fx gik vi tur i Århus og debatterede hvad vi skulle have med hjem til aften. Kathrine og jeg ville have sandwich fra DeeDees og Jens var hooked på kinesisk. Jens og Ruben gik noget foran os andre, da Morten sagde at han nok ville have shwarma. Jeg hvisker (!) at det vil Jens nok også gerne så, men Kathrine og Morten vil ikke lade mig spørge (eller spørge FOR mig..) til Jens om han også vil have det, for selvfølgelig skal han da ha kinesisk, hvis han vil det. Men jeg ved jo at Jens måske GERNE vil ha shwarma, når han ser, Morten har købt det, så jeg forsøger at sige/hviske det til Jens, som ikke forstår mig (også fordi K & M bliver ved med at sige Nej Nej - for at Jens ikke skal tro det er DEM der siger at Jens SKAL have shwarma..), men Jens bliver mere og mere sur og forstår ikke hvad jeg siger - og jeg bliver sur, fordi jeg bare ikke kan gøre mig forståelig! Og endelig går det op for Jens at jeg ikke står og skælder ud og siger SVAR MIG! men blot spørger om han ville være interesseret i at få shwarma! Han var interesseret, da det kom til stykket, i øvrigt!
I dag er status quo, så jeg har følt mig som en idiot på arbejdet, når jeg har forfulgt folk og klappet af dem for at få opmærksomhed.. Jens troede i øvrigt bare jeg skyndte på ham og Ruben i morges, når jeg klappede - i stedet for at stoppe op og lytte til mine hviskende beskeder om afhentning i børnehave, påmindelser om sønnikes indsmøring af solcreme mm, så han gik konsekvent den MODSATTE vej, når jeg klappede, istedet for at lade mig komme hen og hviske til ham.. ALTSÅ!
Nå ja - og det er officielt umuligt at bede sin søn opføre sig ordentligt dvs. sætte sig ned og spise med gaffel fremfor fingre og i det hele taget bare slappe lidt af under maden, når man ingen stemme har!
No comments:
Post a Comment