Thursday, March 15, 2007

Undskyldning fra Zulu-damen

Tak for din mail vedrørende reklamen for ”Texas Motorsavsmassakren”.

Lad mig skynde mig at sige – det er en MEGET stor fejl, at reklamen har været placeret dér, og på TV 2’s vegne vil jeg gerne komme med en stor undskyldning for, at det overhovedet har kunnet ske.

Og det burde det heller ikke kunne, for vores Bookingafdeling er instrueret om, at de slet ikke må placere filmtrailere rundt om børneprogrammer, med mindre der er tale om deciderede børnekampagner for fx en Disneyfilm. Jeg har lige været nede i afdelingen for at forhøre mig om, hvordan det så alligevel kunne ske, og det viser sig, at det er en af vikarerne, der ved en fejl havde placeret reklamen der. Hun har kun kunnet se hvem annoncøren er (SF Film), men desværre ikke titlen på filmen, og da hun samtidig ikke har været opmærksom på førnævnte instruks, har hun intetanende placeret reklamen efter Martin og Ketil.

Jeg har bedt dem om at gennemgå de øvrige visninger for filmen for at sikre, at fejlen ikke gentager sig, så jeg håber, at du også fremover vil turde lade din søn se Mini Zulu.

Med venlig hilsen

Undskyldning accepteret! Sønnike kan også fremover få lov at se Martin & Ketil!

3 comments:

Kathrine said...

Er det ikke bare typisk og rigtig dårlig stil at gi vikarene skylden?

Anonymous said...

Godt du reagerede, det må da bare ikke ske!

Giver Kathrine ret: Nem undskyldning

Stine

Trine said...

Det manglede da bare med en undskyld,men kunne hun ikke have tænkt længere og komme med et lille plaster på såret... en dvd med Martin og Kjetil, for eksempel. Det er nemlig kundeservice!