For præcis tre år siden skulle jeg til København på halvårlig "tema-weekend" med de "evige tre", Arnavaraq, Helene og Kristina. Jeg var faktisk kommet så langt at jeg havde købt billet og var ved at betale for en cola og en mørk guldbarre da min telefon ringede og verden ændrede sig for altid. Vi havde fået en søn som hed Emilio og som netop den dag fyldte 5 måneder.
Jeg var selvfølgelg fuldstændig rundt på gulvet og kunne ikke få fat i Jens på telefonen, så den første, der fik at vide at jeg var blevet mor, var den unge fyr i DSB-billetbiksen, som refunderede min billet ca 7 minutter efter, jeg havde købt den, for "Jeg skal ikke til København alligevel, for jeg har fået en søn!" Han var vist lidt forvirret, men jeg fik dog mine penge igen!
Jeg kom på en bus hjemad, mens jeg forgæves forsøgte at få fat på Jens på 3 forskellige telefonnumre, som jeg tastede igen og igen. Da jeg næsten var hjemme, tog han pludselig telefonen, og jeg blev helt blank og vidste pludselig ikke, hvad jeg skulle sige, men efter flere sekunder fik jeg endelig sagt at "Vi har fået en søn!"
Jeg stod af bussen, og det føltes som om der var mindst 10 kilometer hjem, jeg gik og gik og gik indtil jeg endelig kom hjem til Jens. Vi var helt rundt på gulvet, og så gik vi ellers i gang med at ringe rundt og fortælle nyheden ("Hej Mormor", "Hej Moster" etc).
Vi fik også sendt en masse jubelmails:
VI HAR FÅET EN SØN :-) Emilio på 5 måneder. Kan rejse om ca. 14 dage.. Fik besked, da jeg stod på banegården på vej til Kbh. for en time siden! - Tog IKKE til Kbh! Vi er blevet forældre :-) Verden er vidunderlig! Knus til alle, Mor Metteline NB. Ingen må ringe i morgen lørdag, da vi venter en vigtig samtale, men mails er velkomne!
- og SÅ tog vi ind til byen og shoppede igennem til vores lille dreng og fortalte alle og enhver (næsten) at vi var blevet forældre. Vi tog ud at spise og for første (og eneste) gang sad vi med hver sin telefon, mens vi spiste - og skålede selvfølgelig for vores dreng, som jo fyldte 5 måneder den dag - og var tusindvis af kilometer borte. Regnen silede ned, men for os havde solen aldrig skinnet klarere end den dag - vi var SÅ glade og verden blev aldrig det samme igen!
Jeg var selvfølgelg fuldstændig rundt på gulvet og kunne ikke få fat i Jens på telefonen, så den første, der fik at vide at jeg var blevet mor, var den unge fyr i DSB-billetbiksen, som refunderede min billet ca 7 minutter efter, jeg havde købt den, for "Jeg skal ikke til København alligevel, for jeg har fået en søn!" Han var vist lidt forvirret, men jeg fik dog mine penge igen!
Jeg kom på en bus hjemad, mens jeg forgæves forsøgte at få fat på Jens på 3 forskellige telefonnumre, som jeg tastede igen og igen. Da jeg næsten var hjemme, tog han pludselig telefonen, og jeg blev helt blank og vidste pludselig ikke, hvad jeg skulle sige, men efter flere sekunder fik jeg endelig sagt at "Vi har fået en søn!"
Jeg stod af bussen, og det føltes som om der var mindst 10 kilometer hjem, jeg gik og gik og gik indtil jeg endelig kom hjem til Jens. Vi var helt rundt på gulvet, og så gik vi ellers i gang med at ringe rundt og fortælle nyheden ("Hej Mormor", "Hej Moster" etc).
Vi fik også sendt en masse jubelmails:
VI HAR FÅET EN SØN :-) Emilio på 5 måneder. Kan rejse om ca. 14 dage.. Fik besked, da jeg stod på banegården på vej til Kbh. for en time siden! - Tog IKKE til Kbh! Vi er blevet forældre :-) Verden er vidunderlig! Knus til alle, Mor Metteline NB. Ingen må ringe i morgen lørdag, da vi venter en vigtig samtale, men mails er velkomne!
- og SÅ tog vi ind til byen og shoppede igennem til vores lille dreng og fortalte alle og enhver (næsten) at vi var blevet forældre. Vi tog ud at spise og for første (og eneste) gang sad vi med hver sin telefon, mens vi spiste - og skålede selvfølgelig for vores dreng, som jo fyldte 5 måneder den dag - og var tusindvis af kilometer borte. Regnen silede ned, men for os havde solen aldrig skinnet klarere end den dag - vi var SÅ glade og verden blev aldrig det samme igen!
3 comments:
Jeg er sgu lige ved at tude. Jeg håber virkelig for jer begge at I snart får et opkald der ligner.... Vi krydser alt og sender positive vibrationer.....
Husker det så tydeligt! Dejligt at genopfriske mindet med dig. :)
Snøft! Åh ja det husker jeg også. Talte med jer, da I sad og spiste undervejs i shoppeturen. Det var helt fantastisk!
Stine
Post a Comment