Wednesday, April 25, 2007

On the Run



Jepper! Det er ikke løgn! Det ER løbesko - og de er mine (jeg har nemlig også den anden!). Og ikke blot har jeg købt løbesko, jeg har købt løbesko, der passer ordentligt til mine fødder. Det ved jeg nemlig, for jeg måtte op og stå på en glasplade med bare (!) fødder, og nedenunder gemte sig et spejl, som sendte spejlbilledet af mine fodsåler op på en skærm! Ikke et kønt syn, kan jeg fortælle, men det var nok til at kunne vise at jeg har brug for noget støtte indvendigt under fødderne bl.a. fordi især min venstre ankel falder lidt ind (der var vist et ord for det, men det har jeg glemt..jeg betalte bare..). Men Voila! Mine nye løbesko fixer det! Og det var jo ikke nok med nye sko - jeg har såmænd også anskaffet mig en ordentlig sportsBH, tights, svedtransporterende (grimt ord) t-shirt, løbejakke med aftagelige ærmer og sandelig også løbesokker!

I Form fandt jeg et løbeprogram og i dag er jeg simpelthen gået i gang - bogstavelig talt! Ifølge programmet skulle jeg nemlig gå 5 minutter, løbe 1 minut, gå 5 minutter, løbe 1 minut og afsluttende gå 3 minutter, så jeg gik, løb, gik, løb og gik igen - men jeg er stolt af mig selv, for faktisk løb jeg 2 hele minutter i anden omgang *Klap dig selv på skulderen*!

Jeg må indrømme, at jeg følte mig LIDT åndsvag ved at tage hjem igen efter 15 minutter, men jeg satser på at der er en mening med at følge programmet. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at komme ud at løbe (OK mest GÅ, åbenbart) igen i overmorgen..Og det er en sætning, jeg med garanti aldrig har hverken sagt eller skrevet før!

Nå! Hvem vil med til New York Marathon??

6 comments:

Anonymous said...

Tillykke. Kommer du løbende til Århus i næste uge? :) Glæder mig.

Kathrine said...

Kanon! Nu mangler du bare en iPod Sports Kit. Og bare rolig - det skal nok blive hårdt... ;-)

Trine said...

wow, wow, wow, jeg er imponeret ;.)

Forresten tak for sidst! Anna har ved en fejltagelse fået et tag til Rubens Lego Mejetærsker med hjem, så den sender vi lige ved lejlighed"

Anonymous said...

Cool Metteline! Har lige vist dit tip til Jacob - han skal deltage i en halv-marathon i november i firmaets navn... Scarry :-o
Kh Lærke.

Anonymous said...

SÅDAN! You go girl! Jeg må desværre ikke opstarte løbetræning, når jeg er gravid, ellers kunne jeg - næsten - lade mig friste til at være med. Men det lyder nu som en dyr sport ;o)
Stine

Tind said...

Slap lige af tøs. Alle vi andre sidder tilbage emd dårlig samvitighed. Eller er det bare misundelse over at din rygrad ikke er lige så slatten en regnorm som min. Men det lyder som en dejlig blid start....