Jeg får ikke læst mange bøger mere. Jeg har ikke tal på alle dem, jeg er begyndt på og som jeg aldrig har fået læst færdig. Jeg får heller ikke set så mange film mere, som jeg gjorde tidligere (det var nemmere, da Ruben stadig fik en middagslur på de der 2-3 timer..). Til gengæld læser jeg stadig meget OM bøger og film - det er dog ikke helt det samme..
Bøger skal fange mig med det samme og kunne holde mig fangen hele vejen igennem, så jeg simpelthen bare ikke kan slippe dem. Livet er for kort til dårlige eller kedelige bøger - og/eller bøger "man" bare "skal" læse.. Her er det måske på tide at indrømme at jeg fx aldrig har læst Åndernes Hus eller Dinas Bog - men jeg har godt nok anbefalet dem til mange gennem tiderne!!
Krimier er de bøger, jeg oftest får læst færdig, for der må jeg bare vide, hvordan de ender - hvem morderen er, hvordan "det" kunne komme så vidt, hvordan det plot hænger sammen osv.
Og til Krimimessen købte jeg Stieg Larssons Mænd der hader kvinder, efter at have hørt at skulle man bare læse én krimi i år, skulle det være den - og den vandt i øvrigt den skandinaviske krimilitteraturpris Glasnøglen i 2006. Jeg havde tidligere lagt mærke til bogen, men nok især p.g.a. titlen er jeg gået uden om den. Helt ærligt, titlen lyder som en selvhjælpsbog til mænd med dårligt selvværd - en slags pendant til Kvinder der elsker for meget..
Til gengæld er titlen utrolig præcis. Hold da op, hvor de mænd, den refererer til, i den grad hader kvinder. Og der er da også et par kvinder der (forståeligt nok, må man sige..) hader mænd. Der er ikke meget Nynne Noir (som Bo Tao Michaleis bl.a. kalder Sara Blædels - ellers udemærkede - bøger) over denne krimi - ingen vasketøj eller børn der skal hentes..Bare supergod spændning til det sidste. Bogen er blevet en smule kritiseret for at gå i dybden med alt for mange detaljer, og jeg må også sige at den tog lænegere tid for mig at komme igennem, end bøger sædvanligvis gør, men det gjorde bestemt ikke noget - tværtimod. - jeg er nærmest lidt trist over, den nu er slut. Men så kan jeg glæde mig til at få fat i nr. to, Pigen der legede med ilden for bl.a. at høre mere om Lisbeth Salander - cool, halvpsykopatiske hacker med ADHD - og journalisten Mikael Blomkvist.
Bøger skal fange mig med det samme og kunne holde mig fangen hele vejen igennem, så jeg simpelthen bare ikke kan slippe dem. Livet er for kort til dårlige eller kedelige bøger - og/eller bøger "man" bare "skal" læse.. Her er det måske på tide at indrømme at jeg fx aldrig har læst Åndernes Hus eller Dinas Bog - men jeg har godt nok anbefalet dem til mange gennem tiderne!!
Krimier er de bøger, jeg oftest får læst færdig, for der må jeg bare vide, hvordan de ender - hvem morderen er, hvordan "det" kunne komme så vidt, hvordan det plot hænger sammen osv.
Og til Krimimessen købte jeg Stieg Larssons Mænd der hader kvinder, efter at have hørt at skulle man bare læse én krimi i år, skulle det være den - og den vandt i øvrigt den skandinaviske krimilitteraturpris Glasnøglen i 2006. Jeg havde tidligere lagt mærke til bogen, men nok især p.g.a. titlen er jeg gået uden om den. Helt ærligt, titlen lyder som en selvhjælpsbog til mænd med dårligt selvværd - en slags pendant til Kvinder der elsker for meget..
Til gengæld er titlen utrolig præcis. Hold da op, hvor de mænd, den refererer til, i den grad hader kvinder. Og der er da også et par kvinder der (forståeligt nok, må man sige..) hader mænd. Der er ikke meget Nynne Noir (som Bo Tao Michaleis bl.a. kalder Sara Blædels - ellers udemærkede - bøger) over denne krimi - ingen vasketøj eller børn der skal hentes..Bare supergod spændning til det sidste. Bogen er blevet en smule kritiseret for at gå i dybden med alt for mange detaljer, og jeg må også sige at den tog lænegere tid for mig at komme igennem, end bøger sædvanligvis gør, men det gjorde bestemt ikke noget - tværtimod. - jeg er nærmest lidt trist over, den nu er slut. Men så kan jeg glæde mig til at få fat i nr. to, Pigen der legede med ilden for bl.a. at høre mere om Lisbeth Salander - cool, halvpsykopatiske hacker med ADHD - og journalisten Mikael Blomkvist.
Stieg Larsson nåede kun at skrive tre romaner før han pludselig døde, så han nåede desværre ikke at opleve deres succes - eller at skrive flere. Han skulle vist ellers have planlagt at skrive 10 i Millenium-serien.
Læs mere om bogen her og læs mere om Stieg Larsson her hos Expo, det demokratiske tidsskrift, han selv startede - og få så fat i bogen bagefter og læs den!
2 comments:
Hej Metteline.
To'eren er lige så hæsblæsende og hektisk som den første. Efter hvad jeg har hørt er den sidste i trilogien undervejs idet han ikke nåede at skrive den helt færdig før han døde. Så mon ikke der er hektisk aktivitet for at ramme præcis hans skrivestil til den sidste... Der skal nemlig samles op på rigtig meget synes jeg! Men jeg venter i spænding :)
Hold kæft, hvor jeg kedede mg til denne bog. Nåede de 100 sider, læste sidste kapitel og tænkte : NÅ!
Men en veninde har givet mig et hæsblæsende super action ind under huden referat og det gav den lidt oprejsning:)
Jeg keder mig især når der beskrives hvilke farve sko personerne har på eller hvad deres kusine hedder. Jeg suger energisk og videbegærligt det hele til mig og så skal man slet ikke bruge det til en bønne.
Post a Comment