Som barn synes jeg det var mærkeligt, når man talte om at venstreorienterede var røde, for begrebet "venstre" var jo blå, så det var da fjollet. Senere beskrev jeg smerter og følelser med farver (fx gul, grå, rød), når jeg talte med min søster. Og generelt har jeg altid husket fx navne og måneder ved "deres farve". Har jeg glemt en indkøbsseddel, kan jeg ofte huske, at det er stod på den var fx "kort og grønt" og navnet på en anden vare var "langt og blåt".
Det gik først ret sent op for mig at det er de færreste, der forstår, hvad man mener, fx så veninder ofte ret mærkeligt på mig, hvis jeg nævnte noget om bogstaver, tal, ugedage ol. og deres farver. For 4 år siden gik det tilfældigt op for mig, at der faktisk er et begreb for dette. Jeg læste en artikel i Samvirke om synæstesi, hvilket betyder samsansning. Flere sanser arbejder sammen, og i de sjædnere tilfælder er det fx smag eller lugt, der kobles sammen med fx en bestemt sammensætning af bogstaver, hvilket kan være meget svært, hvis en bestemt sammensætning eller bestemte lyde fx fremkalder en ubehagelig lugt - godt man ikke har det sådan.
Modsat hvad mange tror, handler det ikke om at man fx forbinder en bestemt person og dermed deres navn med en bestemt farve, eller en måned forbindes med fx gul=sol eller grå=gråvejr. Det er derimod bogstavernes rækkefølge eller "dominerende" bogstaver, der fremkalder farven. Det er ikke på tankeplanet, det er ægte oplevelser.
Begrebet venstre er blå fordi både V, N, S og T er forskellige nuancer af blå, mens højre er rød p.g.a. det "dominerende" Ø er orangerødt. Mit eget navn er grønt p.g.a. både M og e er grønne. I er skriggult. Oktober er brun-lilla p.g.a. O er lilla mens K er brun.
M.h.t. tal er 2 solgul mens fx 7 er skriggul/syregul. 3 er grøn, men min fødseldato 23 er også grøn, idet 3 er dominerende for mig. 4 er orangerød mens fx 6 og 9 begge er lilla, dog er 9 mere blålilla end 6. At tal har farver er behjælpeligt i mit job, hvis jeg fx har glemt et klassemærke, kan jeg dog måske huske at det var rødt eller grønt.
Jeg har siden fundet ud af at min ene søster samt min far og farmor også har synæstesi, så de har det ca. på samme måde, dog er farverne individuelle. Det er ikke sådan at "samsansere" har en fast farvescala som gælder alle.
Samsansning er bare en udvidet måde at sanse på, som ikke har nogen egentlig betydning - i hvert fald ikke så længe det er farver, det handler om. Som nævnt er samsansning tilknyttet lugt ret generende.
Selv nu som voksen hænger begrebet "højreorienteret" stadig ubehjælpeligt sammen med farven rød, hviket er ret ironisk, idet min yndlingsfarve er rød. Så igen - når jeg sanser i farver har det absolut intet med sym- eller antipati at gøre!
http://en.wikipedia.org/wiki/Synaesthesia
http://otherthings.com/uw/syn/
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Ej, hvor SJOVT, Lenner, jeg anede ikke, du har det på samme måde. - Der kan man bare se :-)
PS. Du har nu blogget til UG og kryds og slange - bliv bare ved!
Hejsa!
Faldt lige over dit indlæg om synæstesi. Jeg er selv synæstetiker. For mig er det tal, bogstaver, ugedage og måneder der har farver, dog er det klart mest udtalt med tallene. Jeg blev først klar over at jeg "havde" det da min mand på et tidspunkt spurgte "Sig mig, hvordan bærer du dig ad" rettet mod min ekstreme hukommelse med tal (telefonnumre, cpr-numre, kontonumre etc.). Da jeg gav mig til at tænke efter gik det op for mig at jeg ikke husker tallene men farvekombinationen i et telefonnummer. Da jeg dernæst begyndte at tale om pæne telefonnumre og grimme datoer tror jeg dog kæden hoppede lidt af for ham. ;-)
Sidenhen er jeg så blevet klar over at det er en "lidelse" der har et reelt navn og nu synes jeg det er sjovt at rende på en frænde :-)
-Janne
I want not acquiesce in on it. I assume polite post. Particularly the appellation attracted me to review the sound story.
Post a Comment