Wednesday, June 21, 2006

Café-drømme

Vi er vel mange, der har drømt om en café, fx om at åbne vores egen lille lækre kaffe-kage-biks, som på magisk vis ville indtjene masser af penge, mens man selv sad ved et af bordene og hyggesnakkede med kunderne og i øvrigt også havde masser af tid til at lege med sit barn, mens man arbejdede, dvs. tørrede et bord eller to af og dryssede flormelis på de lækre, også-på-magisk-vist-hjemmebagte muffins!

Men jeg gør mere end at drømme om en café, jeg drømmer, jeg er med min chef på café, eller rettere på en specifik café, hvor både min chef og jeg kender ejerne fra et markedsføringskursus, vi netop har været på! Altså, i nat drømmer jeg, min chef, Lisbeth, og jeg spiser pandekager på denne café, hvilket der egentlig ikke er noget underligt i - pandekager er jo altid dejlige og min chef er interessant at tale med - MEN det mystiske er at det første Lisbeth siger til mig, da jeg ser hende i dag, er: "Gæt hvor jeg spiste i går?" - Og ja - det var så på den omtalte café! Og hun kunne oplyse at maden var god, så den skulle jeg endelig prøve! Jeg plejer ikke at have for vane at dele drømme med min chef, men jeg blev så befippet, så jeg blev nødt til at fortælle hende om min drøm - som jeg netop kom i tanke om i de øjeblik, hun bad mig gætte, hvor hun havde spist! Hmmmm..knap så professionel, dér! Typisk ;-)

No comments: