Back in line!

Jeg VED godt, jeg ikke har skrevet herinde længe, men faktisk ville jeg vente til jeg kunne skrive noget mere afgørende om det, der fylder aldermest i mine tanker for tiden - hvornår får vi mon vores næste barn?

For tre uger siden fik fik den mest elendige besked, nemlig at AC sammen med mange andre landes adoptionsformidlere, sansynligvis ikke får lov at forny deres licens (tilladelse til at formidle børn fra Bolivia), når den udløber til juni 2008, fordi Bolivias præsident, Evo Morales, vil stoppe størstedelen af formidlingen af børn til udenlandsk adoption. Vi har nu ventet i over 2 år og 2 måneder på Bolivia-ventelisten og chancerne for at vi når at få vores næste barn inden juni er desværre meget små.

Derfor har vi sagt ja til at blive dobbeltklargjort, som det hedder, så vi også kommer til at stå på ventelisten til den statslige formidlingsinstitution i Colombia, ICBF. Her er vi så nu nr. 57, med en estimeret ventetid på 2 1/2 år!! Vi er lige nu i fuld gang med at få klargjort dokumenter, der skal sendes med vores sag til Colombia:

Helbredsattester (tjek),

boligattester (tjek),

skatteattester (tjek),

straffeattester (tjek),

vandelsattester (attester, hvor tre vennepar skal skrive en erklæring på engelsk om at vi er gode, fornuftige og ansvarlige mennesker med en dejlig bolig og en sund økonomi! - Og så tage den med til en notar som formedelst 300 kr vil stemple disse attester mod at disse venner fremviser gyldig legitimation!),

dåbsattester (tjek),

vielsesattest (tjek),

arbejdsgiverattester

samt diverse attester på at AC må skaffe sig vores straffeattester MENS vi er i Colombia, hvis det bliver nødvendigt + alle attesterne om at vi accepterer besøg fra myndighederne, når vi er kommet hjem med vores barn og at vi vil sende billeder tilbage til Colombia! Og tage billeder af vores hus, os selv og hinanden + pasfotos + kopier af pas!

Nå ja - og så skal vi også liiiiige skrive en udvidet socialrapport om os selv (!), som vores socialrådgiver hos Region Midt skal omskrive og sende til Colombia (bare lige 2-3 sider om vores parforhold, hvordan det var at være ufrivillig barnløs (der for 5 år siden - vi kunne i hvert fald sove længe i weekenden..), hvordan vores barndom var, hvordan vi vil opdrage vores barn, hvordan vi håndterer stress (som fx at skulle starte forfra på en ny venteliste, måske??) og om vores venner og familie! Piece of cake!

Vi forsøger at være positive, selvom det ikke altid er lige let - i det mindste er vi stadig unge nok i adoptionssammenhæng til at vi godt kan vente 2-3 år mere. Det er værre for en hel del andre på Bolivia-listen, som ikke kan nå at blive regodkendt (som man skal hvert andet år), fordi de bliver for gamle. Og en ting er at vi nok skal få vores lillebror eller -søster ENGANG! Noget andet er, hvad der skal blive af alle de børn i Bolivia. Allerede nu, hvor formidlingen går så dårligt, ved vi at børnehjemmene er fyldt op! Det er ikke til at bære at tænke på!