
De første år, Jens og jeg var kærester, var Paletti fra Katjes toppen - den plads holdt det faktisk i mange år. Men så var det at de skiftede konsistensen på lakridserne ud og satte Heidi Klum til at reklamere for det ("Katjes - YesYesYes"). Hun er lækker og alt, men selv hendes lange ben på TV kunne altså ikke ændre på at Paletti ikke længere er, hvad det har været.
Så var det at Panda-lakrids, som altid har været godt i sig selv, fandt på at lave en Panda Mix. Og SÅ kom der godt nok andre boller på suppen. Sød lakrids og jordbær"lakrids" med chokoladefyld - så blir det ikke meget bedre, var vi ret hurtigt enige om herhjemme. Og Panda Mix holder helt klart stadigvæk!
Pingvin havde i sommer en Liga Mix, som havde visse kvaliteter, bl.a. en slags skovbær-lakrids, med en form for salt lakridsfyld - det var absolut en god kombi.
MEN på toppen af vores all time favorites har vi altså den originale Jelly Belly - tænk at man kan få sådanne fantastiske gele-bønner med så autentisk smag af fx popcorn med smør, chili, peanutbutter, melon, vanille, chokolademousse, kirsebær, piña colada etc etc. Det er jo et MIRAKEL. Vi har været hooked nogle år, men de er bare relativt svære at skaffe. I går fandt jeg dog et parti hos Netto - og så var det liiiiiige, jeg købte et lager med hjem. I dag er halvdelen af lageret dog desværre allerede væk..UPS!
Jens og jeg er som sagt enige om at Jelly Belly er det ultimative inden for slik - men vi må dog også være fair og sige at chokolade er uden for nummer. Her er den økologiske, mørke chokolade med solbærfyld så absolut nummer 1 - og når det er økologisk, så tæller det jo egentlig ikke i kalorieregnskabet - så er det vist faktisk næsten sundt...
4 comments:
Er Jelly Belly det samme som Jelly Beans?
Jeps, det er bare et bestemt mærke: Jelly Belly :-)
Vi elsker osse Jelly Beans herhjemme!
Sjovt. Jeg er bare slet ikke til de der bønner. Kan bare ikke lide dem. Men jeg ved godt der er mange fans derude...
På Fisketorvet ligger der en slikbutik hvor de fåes i løsvægt, inddelt i farver (og sikkert også i smag!) - Godt du ikke bor i Kbh. hva'? ;-)
Post a Comment